Mindfulness

14 aug 2016

Mental og fysisk sundhed kan trænes

Mental sundhed kan øge trivsel, evne til at håndtere stress og nedsætte risikoen for sygdomme. Og mental sundhed kan trænes, ligesom vi træner fysisk sundhed.

Det britiske parlament har i 2015 søsat en ambitiøs plan “Mindful Nation UK” for bedre national mental sundhed. De anbefaler, at det engelske sundhedsvæsen tilbyder mindfulness-behandling til alle patienter med depression og kroniske lidelser, og at mindfulness-programmer bliver tilgængelige som forebyggelse på skoler, på arbejdspladser og i kriminalforsorgen.

Dansk Center for Mindfulness, et selvstændigt center under Klinisk Institut, Aarhus Universitet, har fremsat følgende forslag til politikerne ved Folkemødet 2016:

FEM FORSLAG TIL FORBEDRING AF MENTAL SUNDHED

1. VORES BØRN OG UNGE SKAL I BEDRE MENTAL FORM: Børn og unge i folkeskolen skal tilbydes mindfulness programmer, på linje med fysisk træning i idræt. § Kindness Curriculum til små børn § programmet “.b” til større børn.

2. VOKSNE SKAL FOREBYGGE MERE: MBSR skal implementeres som almen forebyggelse til voksne i kommunale sundhedscentre eller efter dialog med egen læge og henvisning gennem sygesikringen.

3. VI SKAL FOREBYGGE OG BEHANDLE UDEN MEDICIN: MBKT skal være et led i behandling og forebyggelse af depression. MBSR skal være et led i behandling og rehabilitering til patienter med kroniske sygdomme og sygemeldte borgere. Det er egen læge, der skal ordinere programmerne. MBSR skal indgå i mental træning, forebyggelse og behandling i militæret.

4. VORES SUNDHEDSPERSONALE OG DE PÅRØRENDE SKAL KUNNE DELTAGE I FOREBYGGELSE: Vi kan forebygge, at vores sundhedspersonale bliver udbrændte, og at vores pårørende ender som patienter. Vi bør tilbyde MBSR- og CCT- programmer til dem gennem regionerne og hospitalerne.

5. VORES LEDERE SKAL BLIVE ENDNU BEDRE TIL AT TRÆFFE DE BEDSTE BESLUTNINGER: Ved at give vores ledere MBSR-programmer, kan vi give dem de bedste betingelser for at træffe de bedste beslutninger for dem selv, deres medarbejdere og de organisationer og det samfund, der omgiver dem.

Hent folderen her

Leave a Reply