InstructorLisa Klint
TypeOnsite Course
Datesep 14, 2019 - sep 14, 2019
Time11-13.30
PlaceSkodsborg Station
Seat3/12
PriceDKK300DKK200
Buy NowBook Now

Åbn sanserne og styrk nærværet.

En skov ‘bad’ (shinrin-yoku) session er en sanseoplevelse med guidede øvelser, der inviterer til indre ro.

Vi giver os tid til at finde os til rette i skoven, og vi finder roen og langsomheden frem. Vi går max 2-3 km fra mødestedet.

En del af tiden vil foregå med mindfulness øvelser og stilhed.

Når vi soler os, får vi D-vitamin, og når vi opholder os i skoven, øger vi immunforsvaret og kroppens restitutionsmodus aktiveres. Der er efterhånden en del videnskab, der kan forklare, hvorfor det fremmer effektiviteten på arbejdspladsen, lindrer og heler stress, angst og depression at sidde ude i skoven og “bade” indimellem.

Vi kan ikke spå om vejret, men kan afsløre, at det er ret fantastisk at gå selv om det regner. Jordbunden frigiver ekstra ilt og stærke duftindtryk. Vi tilbyder, at du kan få pengene retur, hvis du ønsker at vende om pga regn, men vi inviterer til at gå med ind i skoven.

Forskningsresultater fra Københavns Universitet (KU) viser, at ophold i naturen kan være med til at styrke den enkeltes almene sundhedstilstand samt øge muligheden for fordybelse og ro. Undersøgelser fra Det Biovidenskabelige Fakultet (KU) peger på, at naturen gavner både vores fysiske og mentale sundhed, og konkret kan man måle et bedre blodtryk, en bedre motorik samt øget modstandsdygtighed mod sygdomme. Resultater viser også, at børn og voksne, der er aktive i naturen, får bedre humør og bliver mindre stressede.

Forskere har fundet ud af at træer og planter producerer en kemisk forbindelse, der dræber svampe og bakterier. Når vi går rundt i skoven, så bader vi i skovens naturlige immunforsvar og indånder så og sige de svampedræbende stoffer. Dette har en gavnlig effekt på os og øger velvære og giver indre ro. Samtidig opnår vi gennem de guidede øvelser en dybere kontakt med naturen, os selv og andre.

Sted:

Foreløbig mødested er Skodsborg Station.

GUIDE:
MBSR mindfulness lærer Lisa Klint guider efter forskningsbaseret metode fra European Forest Therapy Institute.

Tilmelding:

Alder minimum 12 år.

Send mail til lisa@center-for-fokus.dk og angiv antal personer, dato for skovbad og din email og tlf.nr

Pris og Betaling:

Kr. 200,- for en gang eller 2 gange for 300,-

Betal med MobilePay på 38046 og angiv dit navn og skovbad 140919. Du kan også betale via bankoverførsel eller kontanter på dagen

Medbring:

Tøj (lag-på-lag) efter vejret
Lille siddeunderlag
Drikkedunk med vand