Sundhedsstyrelsen anbefaler natur og mindfulness til fremme af mental sundhed
Sundhedsstyrelsen anbefaler Natur og MBSR til stressramte borgere og styrkelse af mental sundhed
Hvad er mental sundhed?
Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i Verdenssundhedsorganisationen WHO’s definition af mental sundhed som en tilstand af velbefindende, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker.
Mental sundhed rummer to dimensioner, henholdsvis en oplevelsesdimension og en funktionsdimension.
At opleve at have det godt, at være overvejende glad, i godt humør og tilfreds med livet samt at kunne klare dagligdags gøremål, som fx at købe ind, lave mad, gå på arbejde eller i skole, indgå i sociale relationer og at kunne håndtere dagligdagens forskellige udfordringer.
Sundhedsstyrelsen har udviklet en række forebyggelsespakker, som indeholder faglige anbefalinger til kommunal sundhedsfremme og forebyggelse af høj kvalitet. Forebyggelsespakkerne kan bruges til at prioritere og planlægge indsatsen i kommunerne.
Bruge naturen som mental sundhedsfremmende arena
Kommunen anvender naturen som arena for det mentalt sundhedsfremmende arbejde. Fx ved indsatser i naturen med fokus på involverende deltagelse og etablering af sociale relationer og fællesskaber mellem borgere. Mental sundhed kan også være et fokuspunkt i byplanlægningen, så parker og byrum planlægges og udvikles med henblik på let adgang til indbydende natur
og grønne områder og med særlig fokus på udsatte områder. Der kan tages udgangspunkt i den aktuelle viden om, hvordan ophold i natur og uderum påvirker den mentale sundhed samt hvilke krav, det stiller til karakteristika og kvaliteten af uderum35, 36.
Inspiration til handling: Kom med til Forest Bathing eller 5 ugers naturbaseret stress intervention. Se mere HER
Tilbud til sygemeldte borgere med stress
I kommunalt regi tilbydes stressramte borgere hjælp med fokus på stresshåndtering og mestringsstrategier. Tilbuddene skal baseres på dokumenterede metoder, eksempelvis kognitiv adfærdsterapi, træning og/eller meditation med udgangspunkt i den enkeltes behov og præferencer.
Inspiration til handling: Center for Fokus udbyder 8 ugers MBSR forløb, der er følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Se mere HER
Download anbefalingerne HER