Stress er et urgammelt system

Stress påvirker mange menneskers livskvalitet. Stress og angst rammer både høj og lav, ung og ældre og i alle erhverv. Stress handler om vores oplevelse af balancen mellem omverdenens krav og vore egne ressourcer.

Stress er et godt eksempel på, at psyke og krop er to uadskillelige sider af mennesket. Stress kan måles og testes fysiologisk. Og det er også vigtigt at pointere at kroppen sagtens kan klare kortvarig stress med op- og nedture mellem alarmberedskab og hvile. Stress er nemlig et urgammelt system, der gennem livets udvikling er opstået som en særlig evne til at igangsætte en række psyko-fysiologiske aktiviteter med henblik på ikke at håndtere, men reagere på en ydre trussel og mulig skadesvirkning.

Når urmanden var ude at jage, kunne han pludselig stå overfor en sulten ulv. Hans eneste mulighed for at overleve, var enten at flygte eller kæmpe – eller spille død.

Heldigvis er mennesket skabt til at møde den slags farer, hvor der ikke er tid til at tænke over situationen. Hvis urmanden skulle overleve, krævede situationen hurtig og effektiv handling.

Stress udspiller sig altså som et paradoksalt møde mellem den moderne verdens krav, og så hvad man kalder en ”stenaldermandreaktion”. Det, der sker, når man er stresset, har nemlig rødder langt tilbage i forhistorien: kroppen indstiller sig fysisk og psykisk på en trussel. Her kan man vælge mellem 2 strategier:

• ”Flygt og kæmp-programmet”, hvor kroppens muskulatur gøres kampklart, hvorved der sker en enorm opvarmning af hele kroppen med høj puls, højt blodtryk, rødmen og muskelspænding samt et psykologisk beredskab i form af intens vrede, koncentration og evt. angst siden hen (kilde: ”Det stressade Hjärtet” af stressforskeren Aleksander Perski, Karolinska Sjukhuset, Stockholm).
• ”Spille-død-strategien” afspilles, hvis man på forhånd har opgivet kampen. Situationen er præget af håbløshed og strategien er at gøre sig så usynlig som muligt overfor fjenden. Man er i en vis forstand forstenet eller i en slags belejringstilstand. Her spiller kroppens kortisol-hormon ind – et hormon, der kan true immunsystemet.

Kortisolrelateret stress kaldes også for “håbløs stress eller passiv stress” og optræder, når mennesker er i meget fastlåste situationer. Håbløs stress er livstruende, fordi det nedsætter immunforsvaret, udtaler psykolog Thomas Nielsen fra Psykologisk Institut til Berlingske Weekend.

De fleste med angstlidelser er bange for at miste kontrol. Denne tanke opstår, fordi man under angst føler, at man ikke kan styre sine angstsymptomer. Disse symptomer kan være naturlige, automatiske kropslige reaktioner, som hjertebanken, rysten, nervøs mave, svedende håndflader, mundtørhed, vejtrækningsproblemer mv.

Heldigvis er der gode muligheder for at komme af med angsten, selvom det tager længere tid at omlære sine fejltolkninger end at indlære dem. Det sværeste er at indse, at de fejltolkende negative automatiske tanker er forkerte, og at der ikke eksisterer en reel fare. Det sværeste er at få følelserne til at ’forstå’ det.

»Mindfulness forbedrer tolerancen over for ubehagelige følelser, og den mindsker negative grublerier gennem større opmærksomhedskontrol. Derved forebygger den, at negative følelsestilstande fører til negative tankemønstre, som hos sårbare personer kan eskalere til en depression,« siger psykolog og ph.d. Jacob Piet fra Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, der står bag forskning i brug af mindfulness ved stress, angst og depression.

I de seneste år er mindfulness blevet den helt store modedille i den danske overfladekultur, hvor man finder coaches, selvudviklingsbøger og selviscenesættende succeskvinder, der i glitrede dameblade fortæller de har styr på livet og karrieren, fordi de dyrker mindfulness, er nærværende og til stede.

’Popudgaven’ af mindfulness har reelt ikke meget at gøre med den systematiske træning af mindfulness i MBSR programmet, som du kan læse mere om her.

»Mindfulness betyder ’bevidst nærvær’, og mange misforstår det som et begreb eller en fiks ide, der umiddelbart kan anvendes, men det er desværre ikke så enkelt. Mindfulness er derimod en færdighed, en måde at anvende opmærksomheden på, som kan trænes og forbedres over tid gennem vedvarende daglig træning,« siger Jacob Piet.

Mindfulness er en særlig måde at være opmærksom på, der er kendetegnet ved bevidst observation af det, som foregår i nuet, uden at dømme det. Når man er mindful, er man bevidst om strømmen af tanker, indtryk, følelser og impulser i det aktuelle øjeblik med en venlig og accepterende holdning, og således holder man sig fra at evaluere indholdet som værende godt eller skidt. Man opfatter tanken som blot en tanke, der ikke nødvendigvis er et gyldigt udtryk for virkeligheden.

Center for Fokus’ næste MBSR kursus starter d.21 august. Du kan tilmelde dig her.

Kilde: Videnskab.dk